Sådan sætter man strøm til sin Audi

Sådan sætter man strøm til sin Audi

Når valget falder på en ny e-tron fra Audi, skal man ikke bekymre sig om opladning, for det har Audi sørget for. Installation af en Clever ladeboks* på hjemmeadressen følger med i prisen, og man får desuden ét års gratis abonnement af Audi e-tron charging service.

e-tron charging service

Med Audis e-tron charging service har man adgang til at betale for strøm på de fleste ladestandere i Danmark (bl.a. Clever, E.ON og IONITY) og til den offentlige ladeinfrastruktur i 24 lande i Europa. Audis opladningskort samler mere end 140.000 ladepunkter fra over 400 forskellige internationale udbydere.

e-tron charging service kortet kan bruges på IONITYs ladenetværk af lynladestandere i Europa, da Audi er en del af joint venture-selskabet bag IONITY. I Danmark har IONITY seks ladestationer (med i alt 32 ladestandere) placeret centralt på motorvejsnettet. Med et e-tron charging service kort betaler man kun 2,40 kr. pr kWh for at lade på IONITYs ladestandere.

Ved køb af en ny Audi e-tron får man de første 12 måneder af e-tron charging service-abonnementet gratis.

Ensartede priser inden for de enkelte lande giver mulighed for nem og bekymringsfri kørsel uden at skulle bruge tid på at sammenligne priser. Audi kunder betaler altid den normale pris i landet, så en udenlandsk kunde på en ferietur betaler den samme pris som en lokal bruger.

Clever

Ladeboksen fra Clever er resultatet af et samarbejde mellem Audi Danmark og Clever. Med et Clever Unlimited abonnement opnår man fri adgang til Danmarks stærkeste ladenetværk – med flest hurtigladere (22-100 kW) samt lynladere (100 kW eller mere) i samarbejde med E.ON – og ubegrænset opladning til en fast månedlig pris, uanset om man er på farten eller hjemme.

Clever Unlimited* indeholder bl.a.:

  • Intelligent ladeboks til rådighed hjemme inkl. autoriseret installation
  • Ubegrænset opladning hjemme, på farten og på arbejdet til fast månedlig pris for Clever Unlimited: 749 kr./md.
  • Automatisk tilbagebetaling af forbrug til opladning hjemme
  • Fri adgang til Clevers ladenetværk inkl. lynladestationerne

Clever får strømmen fra det danske energinet, hvor sol og vindenergi efterhånden udgør næsten 50%.

Flere Clever ladestandere på vej

Det blev for nylig offentliggjort, at SEAS-NVE og NRGi, der ejer Clever, har tilført yderligere 100 mio., der skal gå til massiv udbygning af det offentlige ladenetværk i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Planlægning med myAudi-appen

Audis MMI navigationssystem hjælper med at planlægge hvor og hvornår bilen skal lades, og ruten kan planlægges hjemmefra via myAudi appen og sendes til navigationssystemet. Ud over ruteplanlægning og aktivering af de inkluderede ladepunkter leverer myAudi-appen også informationer om, hvorvidt ladestanderen er optaget eller ledig. Opladningen kan startes med e-tron charging service kortet eller med myAudi-appen, og appen viser bl.a. også bilens aktuelle ladestatus, resterende ladetid, aktuel ladehastighed etc.

Ladetid og rækkevidde

Med en elbil er der naturligvis stor fokus på rækkevidden, men med de nye hurtigladere og lynladere er det værd at have ladetiden i fokus også. Hvis man fx kan lade 100 km på 8 min., fordi Audi e-tron lader med op til 150 kW, er det så mere eller mindre værd end ekstra batterikapacitet? Det afhænger selvfølgelig af kørselsbehovet og personlige præferencer, men det er vigtigt, at begge dele er i fokus, når elbilen skal vælges. Audi har lavet en e-tron beregner, der med indstilling af forskellige forhold som fx vejprofil (by/motorvej), udendørstemperatur, kørestil (Audi drive select mode) og fælgstørrelse giver et præcist bud på, hvor lang rækkevidden i virkeligheden er – ligesom man kan se, hvor mange km der kommer på batteriet ved opladning på forskellige ladestandere.

Forbrugsangivelser
(Angivelser vedr. strømforbrug er bl.a. afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt tilvalgt ekstraudstyr.)

Audi e-tron 55 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,8 (WLTP)
Rækkevidde: op til 429 km (WLTP)

Audi e-tron 50 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,8 (WLTP)
Rækkevidde: op til 329 km (WLTP)

Audi e-tron Sportback 55 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,4 (WLTP)
Rækkevidde: op til 437 km (WLTP)

Audi e-tron Sportback 50 quattro
Elektrisk forbrug ved blandet kørsel i kWh/100 km: 22,1 (WLTP)
Rækkevidde: op til 339 km (WLTP)

* Standardinstallation af en ladeboks fra Clever på bopælen og ubegrænset opladning i al den tid, du har et Clever Unlimited abonnement. Der er ubegrænset garanti på ladeboks og installation. Kræver installationen ekstra ydelser såsom grave- eller stilladsarbejde, er dette ikke inkluderet. De fleste har mulighed for at få installeret en ladeboks fra Clever på deres privatadresse. Kan du ikke få en ladeboks installeret, fx hvis du bor i en etageejendom uden privat parkering, kan du få Clever Unlimited Network, der giver dig ubegrænset opladning på Clevers netværk for 625 kr. om måneden for elbiler.

Der tages forbehold for ændringer og fejl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *